Annexgård

kaldtes de gårde som, foruden den egentlige præstegård, i hvilken sognepræsten boede, var henlagt til kald. Disse gårde har haft en fortid som præstegårde, men på grund af nedlæggelse af -, og sammenslutning med andet kald, er de blevet til annexgårde. Kun nogle af disse gårde beholdt deres frihed som præstegårde, så de ikke behøvede at bortfæstes. (de egentlige annexpræstegårde). Andre af disse annexgårde blev til en slags bøndergårde hvorpå der hvilede fæstetvang, og var i det væsentlige ikke forskellige fra andre bøndergårde, der kunne være henlagt til et præstekald, de såkaldte mensalgårde. (se mensal).